Portfolio

Minicards til Netstof.dk

Brugt i min svendeportfolio indenfor kernekompetencen Grafisk design

I samarbejde med en grafisk designer har jeg for Netstof.dk været med til at formidle otte budskaber på små minicards som er halv størrelse af et visitkort. Arbejdet bestod i at udarbejde en grafisk løsning til hver af de otte budskaber, så de fremstod tydeligt og læsbart på en meget begrænset størrelse. Indtil videre er der bestilt og trykt 40.000 eksemplarer.

×

Voucher med værdikode

Udarbejdelse af en 2-siders voucher

Elgiganten skulle have en trykt voucher der kunne udløse 75 billeder gratis ved brug af rabatkode. Der er brugt Adobe Photoshop og InDesign til at løse denne opgave. Voucheren måler 105 x 148 mm.

×

Hjemstavns-plakat

Brugt i min svendeportfolio indenfor kernekompetencen Grafik & billede

Opgaven her går ud på at udarbejde en silhuet fra et kort over landsbyen Randerup, hvor der skal implementeres et par billeder som skal sammenlægges, redigeres og tilpasses hinanden. Kundens ønske var at få det på en plakat i størrelsen 50 x 75 cm med brug af pastelfarver og med billeder af dyr eller rejsemotiver.

×

Responsive website til Brink Møllegaard

Brugt i min svendeportfolio indenfor kernekompetencen Grafisk workflow

Opgaven gik ud på at designe og kode et responsive website til sommerhuset Brink Møllegaard. Websitet skulle præsentere og informere besøgende om huset og området og dermed gøre det nemmere at leje ud til feriegæster.

Se site ×

Logo til Sund med Mette

Logo og visitkort bestilt af Mette Eichner

Mette Eichner som var nyuddannet kostvejleder, manglede et logo og visitkort til at fange kunders opmærksomhed og promovere sin nye bedrift. Hun havde selv et par idéer til navn og udformning deraf og ønskede at en gulerod indgik i logoet. Logoet er designet i Adobe Illustrator og klargjort til visitkort i InDesign.

×

Responsive website til Egmont Rollators FC

Brugt i min portfolio til 1. hovedforløb indenfor kernekompetencen Grafisk workflow

Fodboldklubben Egmont Rollators FC ville have en website, for at gøre klubben mere synlig for eventuelle nye medlemmer. Websitet skulle indeholde alle de praktiske oplysninger om klubben. Alt lige fra farven på spillesættet til placering af hjemmebane. Den skulle kunne lokke nye klubmedlemmer til med sit fede layout, og via billeder der giver indblik i sammenholdet i den lille lokale fodboldklub i Aarhus. Denne opgave lavede jeg i fællesskab med en anden, men vi bidrog begge lige meget gennem hele forløbet, både fra idéproces til det færdige og online website.

Se site ×

En plakat til Æ dam i Randerup

Brugt i min portfolio til 1. hovedforløb indenfor kernekompetencen Grafisk design

Jeg skulle lave en plakat som projektplan over Randerup branddam. Dammen skulle nemlig laves om til et hyggeligt gadekær. Der var tegnet en skitse over grunden, med noter til hvad der skulle gøres, mit job var at rentegne grundplanen og bruge det som billede på plakaten sammen med den tilhørende tekst. Plakaten skulle kunne hænge udenfor.

×

Årsrapport til Center for digital pædagogik

Brugt i min portfolio til 1. hovedforløb indenfor kernekompetencen Typografi & ombrydning

Opgaven gik ud på at fremstille en Årsrapport til CfDP, som er et magasin til de ansatte og andre med interesse for virksomhedens beskæftigelser gennem året. Jeg skulle holde mig inde for CfDP’s stil i forehold til layout og typografi, men jeg skulle selv opsætte og ombryde bladet efter at have fået tekst og billeder samt oplyst hvilken retning Årsrapporten skulle følge.

Se produkt ×

Logo til Ungøkonomi.dk

Brugt i min portfolio til 1. hovedforløb indenfor kernekompetencen Grafik & billede

Jeg fik til opgave af en kunde at lave et logo. Logoet var til ungøkonomi.dk, der er en online service der rådgiver unge om alle former for økonomi. Sitet hvorpå logoet skulle være på var orange så det skulle passe dertil. Kunden ville gerne have logoet hurtigst muligt, så der måtte ikke bruges for lang tid til at udvikle logoet.

×

Responsive website til journalist

Brugt i min portfolio til 2. hovedforløb indenfor kernekompetencen Grafisk workflow

Journaliststuderende Mai Jessen skulle have en website, for at promovere sig selv i søgningen på en praktikplads. Websitet skulle indeholde en masse omkring Mai, lige fra praktiske oplysninger, nice to know, billeder af hende, artikler som hun har skrevet osv. Siden skal oplyse praktikstederne om Mai og forhåbentlig gøre dem interesserede.

Se site ×

Logo til Murermester

Brugt i min portfolio til 2. hovedforløb indenfor kernekompetencen Grafik & billede

Jeg fik til opgave at lave et logo til et nyt firma. Det var et murerfirma det drejede sig om og firmaet skulle hedde Murermester Søren Hermann. Kunden havde et ønske om at en illustration skulle indgå i logoet. Logoet skulle både bruges på byggeskilte og visitkort.

×

Webbanner til samarbejdspartner

Design og opsætning af banner til ekstern brug

Webbanneret blev lavet helt fra bunden i Adobe Photoshop. Der skulle findes passende billeder til temaet, indsættes billeder og tekst i fotobogen og på coveret. Call-to-action knap, logo på afsender og kort og sigende overrubrik skulle der også være plads til på banneret til Bloggers Delight.

×

Peter Plys & Grisling

Lærreder med tegnefigurer

Jeg har her malet Peter Plys og Grisling på hver deres lærred. Først blev de tegnet med blyant på lærredet i frihånd, for dernæst at male blyantstregerne op med akrylmaling og de har med tiden fået ønskværdig patina. Det var en gave til min niece og nevø.

×

A4-side til samarbejdspartner

Design og opsætning af en A4-side for CEWE Nordic

Jeg modtog tekst og en idéskitse fra kunden. Den blev udarbejdet i Adobe InDesign på en A4-side, så kunden havde mulighed for at maile den til samarbejdspartnere hos Photocare, men også udskrive den.

×

PBE håndbog til Produktionsskole- foreningen

Brugt i min svendeportfolio indenfor kernekompetencen Typografi & ombrydning

Denne opgave drejer sig om en 40 siders håndbog, jeg har lavet for Produktionsskoleforeningen til brug i produktions- og erhvervsskoler. Håndbogen skulle give overblik over den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse og svare på en række spørgsmål. Jeg fik leveret tekst, font, billeder, logo, farvekoder og en formular fra kunden, der skulle indsættes i håndbogen, hvis format skulle være på 170 x 240 mm. Desuden skulle den have en indholdsfortegnelse med sidetal. Jeg fik nogle eksempler og informationer om de enkelte retningslinjer som jeg skulle arbejde efter.

Se produkt ×